De Guzman vil gerne blive hos Laudrup

0

Swansea25-årige Jonathan De Guzman var i sidste sæson med stor succes udlejet til Swansea. Nu åbner Villareal-spilleren op for at blive hos Michael Laudrup i Swansea.

Da Michael Laudrup var at finde i Mallorca hentede han hollænderen Jonathan De Guzman på fri transfer, som blev en succes på ferieøen med det samme.

Efter et år spyttede han tiltrængte millioner i den slukne klubkasse ved at blive solgt til Villarreal på omkring 60 millioner kroner. Men her rykkede han ned med klubben, hvorfor det blev til at gensyn med danskeren.

Laudrup lejede nemlig Jonathan De Guzman i Swansea, hvor han var en af de bærende kræfter i walisernes successæson. Lige står hollænderen til at vende tilbage til Villarreal, men han er ikke afvisende over for et skifte tilbage til Swansea.

”Mine ører er åbne. Jeg havde en god tid der. Folkene i klubben og tilhængerne behandlede mig godt. Vi gjorde det ekstremt godt, med meget kreativ fodbold. Vi fik virkelig Swansea på landkortet,” siger De Guzman ifølge bold.dk og fortsætter:

”Han kendte min situation i Villarreal, så han bad mig støde til ham i Swansea. Det krævede ikke de store tanker. Jeg havde brug for luftforandring, og det gav Laudrup mig,” siger hollænderen.

25-årige De Guzman fik i januar debut på det hollandske landshold, hvor siden er blevet til fem styks. Han har tre år tilbage af sin kontrakt med Villarreal.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE