Den spillende legende, Juan Carlos Valeron, har signeret en kontraktforlængelse, så han er i klubben for yderligere et år.
Juan Carlos Valeron har døjet med mange skader på det seneste, men nu lysner hans skadessituation. Derfor har den 34-årige spiller nu forlænget med Deportivo, hvilket fansene er begejstrede for.
Valeron har underskrevet en kontraktforlængelse for yderligere et år, inden han næste år stopper karrieren. Parterne har dog allerede aftalt, at han til den tid vil få en anden funktion i klubben.
Spanieren kom til klubben helt tilbage i 2000, hvor han skiftede fra Atletico Madrid.