Atletico Madrids angriber, Diego Costa, var bestemt ikke afvisende, da han skulle svare på, om Chelsea er hans nye klub.
Diego Costa har været den helt store stjerne i Atletico Madrid i den netop afsluttede sæson.
Derfor får Madrid-klubben også svært ved at holde på den unge angriber.
Da Diego Costa skulle forholde sig til sin fremtid, så var han da heller ikke afvisende over for et klubskifte.
“Om jeg skifter til Chelsea? Det ser sådan ud,” fortalte Costa til spanske AS.
Det menes, at Chelsea allerede har udløst hans frikøbsklausul på 295 millioner kroner, og dermed kan et skifte være meget tæt på.
En kilde fortalte følgende til Mail on Sunday:
“Chelsea har sendt et bud til Atletico Madrid i henhold til frikøbsklausulen i Diego Costas kontrakt. Chelsea ser frem til at få transferen på plads sammen med Atletico Madrid, så Costa kan fokusere fuldt ud på VM 2014.”