Dortmund ønsker ikke at sælge offensivprofilen Ousmane Dembele denne sommer. Det fastslår klubbens direktør, Hans-Joachim Watzke.
Dortmunds administrerende direktør Hans-Joachim Watzke fortæller, at 20-årige Ousmane Dembele under ingen omstændigheder bliver solgt denne sommer.
Dembele har på rygtebørsen både været kædet sammen med FC Barcelona og Real Madrid blandt andre klubber, men det bliver altså ikke til noget i dette transfervindue.
LÆS OGSÅ: Medie: Barca og Real slås om Dortmund-profil
“Uanset hvad er den pris (750 millioner kroner, red.) ikke nok, og jeg mener, at vi har været meget tydelige i forhold til, hvorvidt Dembele bliver hos os. Der er ingen chance for at han forlader os,” fortæller Watzke til Eurosport ifølge ESPN og tilføjer:
“Jeg kan huske, at Wolfsburgs salg af Kevin de Bruyne var ny rekord i Bundesligaen. Men ser man på årene efter salget, var det ikke et godt salg af klubben, da holdet virkelig mistede meget kvalitet.”
Dortmund købte Dembele i franske Rennes sidste sommer for godt 112 millioner kroner.