Dortmund-boss: United har budt på Mkhitaryan

0

DortmundDortmunds direktør, Hans-Joachim Watzke, bekræfter, at Manchester United har angivet et bud på Henrikh Mkhitaryan.

Borussia Dortmunds 27-årige offensive profil, Henrikh Mkhitaryan, er gennem længere tid blevet kædet sammen med Manchester United i den engelske presse.

Tirsdag bekræfter Dortmunds direktør Hans-Joachim Watzke så, at United ganske rigtigt har budt på profilen.

Watzke fortæller til mediet Derwesten.de, at Dortmund i første omgang har afvist Uniteds bud på spilleren, men at United siden da er kommet med et langt højere bud.

Ifølge det tyske medie vil Dortmund kunne indkassere omkring 300 millioner kroner på et salg af Henrikh Mkhitaryan til United.

Hvis handlen går igennem, vil det være et rekordsalg for klubben. Samtidig er det værd at bemærke, at Mkhitaryan blot har et år tilbage af sin kontrakt.

Watzke tilføjer, at en beslutning om Mkhitaryans fremtid bliver truffet inden man starter på træningen på mandag. Altså senest søndag.

I sidste sæson blev Dortmunds nummer 10 noteret for 23 scoringer og 32 assists i 52 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE