Dortmund afviser alle spekulationerne om, at de skulle være parat til at sælge Mats Hummels til Manchester United.
Både den tyske og engelske sportspresse sender atter Dortmund-anføreren Mats Hummels til Manchester United, idet tyskerne skulle være parate til at slippe forsvarsspilleren for cirka 335 millioner kroner.
Det beløb er Manchester United angiveligt ikke langt fra at matche, men Dortmund-sportsdirektøren Michael Zorc afviser fuldstændig, at en handel er under opsejling.
”Ifølge rygterne har Manchester United taget handskerne af mindst 13 gange. Mats er en umådelig vigtig spiller for os, som vi fortsat regner med i fremtiden,” fortæller Bundesliga-klubbens boss til Bild.