Stortalentet, Mario Götze, har længe været sat i forbindelse med storklubber. Nu nedtoner klubben dog et skifte, og understreger, at han ikke er til salg.
Det tyske stortalent, Mario Götze, er på trods af sine kun 19 år allerede en stor stjerne hos Dortmund. Han er dog også blevet sat i forbindelse med et skifte til Arsenal FC, Manchester United og Real Madrid. Nu nedtoner hans nuværende klub, Dortmund, dog et skifte væk.
“Vi er enige med Mario om, at han vil spille for klubben gennem den næste sæson. Han har kontrakt med vores klub frem til juni 2014. Han har ingen grund til at skifte – og vi har ingen til at sælge ham,” udtaler Michael Zorc, ifølge tyske Bild.
Mario Götze har på trods af sine kun 19 år allerede spillet over 50 kampe for Dortmund og knap 12 kampe for det tyske landshold.