Ekspert: Abidal-operation kan ende karrieren

0

Ekspert: Abidal-operation kan ende karrierenIfølge en ekspert i organtransplantationer, kan FC Barcelonas Eric Abidal være nødt til at stoppe karrieren efter sin operation.

FC Barcelonas Eric Abidal skal gennemgå en levertransplantation, og den operation kan betyde, at han må ende sin fodboldkarriere.

Sådan lyder meldingen fra Rafael Matesanz, som er leder af Spaniens nationale organisation for organtransplantationer.

“Det er klart, at alt vil kunne forløbe som planlagt, og så vil han (Abidal, red.) kunne spille fodbold på højeste niveau igen. Men fodbold er en kontaktsport, og en af de ting, man skal undgå efter en transplantation er bivirkninger og slag i området,” forklarer Rafael Matesanz og fortsætter:

“Han bliver nødt til at tage nogle forholdsregler for resten af livet, inklusiv det faktum, at han ikke må blive slået i det område. Han vil få en medicinsk behandling og skal løbende undersøges.”

Abidal har været en fast mand i startformationen denne sæson, hvor han står noteret for 20 kampe i Primera Division. Han har dog været ude med en skade gennem de seneste uger.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE