
Foto: Manchester United
Radamel Falcao skuffede fælt som lejesvend i Manchester United i sidste sæson, men det har åbenbart ikke skræmt Chelsea og Jose Moruinho.
Ifølge flere engelske medier er mestrene nemlig parat til at give den colombianske angriber endnu en chance i Premier League, og han skulle allerede være 90 procent på plads på Stamford Bridge.
Blandt andre Telegraph skriver, at Radamel Falcao bliver præsenteret i London-klubben i løbet af næste uge på en låneaftale for den kommende sæson, hvilken samtidig betyder, at den 29-årige Monaco-spiller må acceptere en lønnedgang af de større.