Den danske offensivspiller, Christian Eriksen, håber, at hans nuværende klub Ajax kommer til at tjene mange millioner på ham, når han bliver solgt.
Ajax Amsterdams danske kreatør, Christian Eriksen, er et populært navn på ønskelisterne blandt Europas topklubber. Stortalentet er dog ikke klar til at flyve fra reden endnu.
Men når det sker, ønsker Eriksen, at Ajax Amsterdam tjener så mange millioner på ham som overhovedet muligt.
“Jeg håber, at jeg den dag (han skal sælges, red.) er mere værd, så Ajax kan tjene så meget som muligt på mig. Det føles rart, at kunne hjælpe klubben på den måde,” fortæller Christian Eriksen til De Telegraaf.
Eriksen bliver vurderet til en pris på omkring 180 millioner kroner.