
Foto: Shutterstock
Christian Eriksen har gennemgået en vellykket operation på Rigshospitalet, og derfor kunne han udskrives tidligere fredag.
DBU oplyser, at Eriksen har haft overskud til at besøge landsholdslejren i Helsingør. Han vil nu rejse hjem for at være sammen med familien.
Christian Eriksen har også sendt en hilsen med på vejen.
“Tak for de utroligt mange hilsner – det har været fantastisk at mærke. Operationen er gået godt, og jeg har det efter omstændighederne fint. Det har været fedt at se gutterne efter den flotte kamp i aftes. Jeg hepper på dem til kampen mod Rusland,” hilser Christian Eriksen.