Michael Essien har måske spillet sin sidste kamp i Chelsea-trøjen, da hans agent nu er i Italien for at forhandle med AC Milan.
Michael Essien har kun spillet fem Premier League-kampe for Chelsea denne sæson, mens det kun er blevet til fuld spilletid i sejren over Crystal Palace i december.
Siden Jose Mourinho i sommer returnerede til Stamford Bridge, har det altså været småt med succes for ghaneseren, og fremtiden ser ikke just lysere ud.
“Jeg garanterer ingen – heller ikke Michael – spilletid,” siger Mourinho ifølge Daily Mail og fortsætter:
“Jeg er klar over, at spillere tænker på deres landshold, VM i Brasilien og at spille regelmæssigt, men mine spillere skal tænke på Chelsea før egen lykke. Det ved Essien udmærket godt.”
Herfor er Michael Essien nu opsat på at forlade Chelsea for at bevare sine chancer for at repræsentere sit hjemland, Ghana, til VM-slutrunden i Brasilien.
Og Chelsea har ifølge Daily Mail tilladt midtbanespilleren at finde en ny klub her i vinterens transfervindue, hvilken meget vel kan blive italienske, AC Milan.
I hvert fald er Essiens agent netop nu i Italien for at forhandle en aftale på plads med Milano-klubben, som ønsker at leje den 31-årige midtbaneslider resten af denne sæson.
Da Michael Essien ikke var i Chelsea-truppen til efterårets Champions League-kampe, kan han spille i verdens mest fornemme turnering for en eventuelt ny klub. Han kan altså optræde for AC Milan, når de møder Atletico Madrid den 19. februar.