Everton afviser ‘fornærmende’ bud fra United

0

Everton FCEverton meddeler i dag på klubbens hjemmeside, at man har afvist Uniteds bud på Marouane Fellaini og Leighton Baines. De var nemlig direkte fornærmende.

Manchester United har set sig meget varm på belgiske Fellaini, som dog ikke slipper ud af Evertons kløer så let. Samtidig har de også været kædet sammen med venstrebacken Leighton Baines fra selvsamme klub.

‘The Red Devils’ har tilmed forsøgt sig med et samlet bud, som angiveligt ligger på cirka 250 millioner kroner, på de to spillere, men dette er blevet afvist af ‘The Toffees’, som ikke finder buddet acceptabelt.

”Everton kan bekræfte at man har modtaget bud fra Manchester United på to spillere. Disse bud blev straks afvist da de blev fundet latterlige og fornærmende, lyder en besked på Evertons hjemmeside, som yderligere beretter:

”Klubben gjorde ikke disse detaljer offentlige, da det var afgørende for, at Roberto Martinez’ forberedelser til åbningskampen til Premier League-sæsonen ikke blev forstyrret,” tilføjes der.

Everton er kendte for deres strikse transferpolitik, som kun tillader dem at sælge spillere dyrt – dette sås eksempelvis også under nuværende Manchester United-manager David Moyes.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE