Auxerre har søndag fyret cheftræner Laurent Fournier efter en stribe dårlige resultater. Senest led holdet et nederlag til Evian.
Auxerre kunne lørdag indkassere et 0-2-nederlag til Evian, og dermed havde holdet ikke vundet i de seneste elleve ligakampe.
Den dårlige stime ville klubbens ledelse ikke længere finde sig i, og derfor fyrede de cheftræner Laurent Fournier.
Derved fik 47-årige Fournier 28 kampe i trænersædet, hvor det blot blev til fire sejre.
Jean-Guy Wallemme overtager ansvaret for holdet
I stedet har klubben ansat Jean-Guy Wallemme som erstatning i trænersædet.
44-årige Wallemme har senest været landstræner for Congo, og inden da har han trænererfaring hos blandt andre Lens og Paris FC.
Auxerre indtager i øjeblikket sidstepladsen i Le Championnat med blot 24 point efter 28 spillerunder.