Fabrizio Romano: Arsenal-rekordkøb er tæt på exit

0
Fabrizio Romano: Arsenal-rekordkøb er tæt på exit

Foto: Shutterstock

Arsenal-rekordkøbet Nicolas Pépé nærmer sig et skifte til Ligue 1-klubben Nice på en lejeaftale. Det beretter transferguruen Fabrizio Romano.

Tilbage i sommeren 2019 hentede Arsenal den ivorianske landsholdsprofil Nicolas Pépé, som blev det dyreste indkøb i Premier League-storklubbens historie.

[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,450809″ floating=”2″ ap mute]

Den nu 27-årige kantspiller har dog på ingen måde levet op til de store forventninger, og nu er han på vej væk.

I hvert fald melder Fabrizio Romano, at Arsenal og danskerklubben Nice er i fuld gang med at forhandle om Pépé.

Rekordkøbet ser ud til at skifte til Nice på en lejeaftale, og han kommer dermed til at spille på hold med både Kasper Schmeichel og Kasper Dolberg.

Nicolas Pépé har alt i alt spillet 112 kampe for The Gunners, hvor han har bidraget med 27 scoringer og 21 oplæg til mål.

Den 27-årige højrekant har en kontrakt med den engelske storklub, som løber frem til sommeren 2024.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE