Fabrizio Romano: Barca er i dialog med Xavi

0
Fabrizio Romano: Barca er i dialog med Xavi

Foto: Shutterstock

FC Barcelona er i markedet efter en ny cheftræner, efter fyringen af Ronald Koeman. Klubbens favorit er klublegenden Xavi, som man nu vil indlede forhandlinger med.

Onsdag aften blev Ronald Koeman fyret som cheftræner i FC Barcelona efter det andet liganederlag i træk. Onsdag var det på 1-0 til oprykkerne Rayo Vallecano.

Klubben er derfor i markedet efter en erstatning, og her skulle legenden Xavi være førstevalget.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, med det solide kildenetværk, så er parterne i disse timer i dialog, hvor Xavi skal blive enig med sin nuværende arbejdsgiver, Al-Sadd, om at forlade klubben til fordel for jobbet i Barca.

Det forventes, at man arbejder på noget konkret allerede torsdag morgen, oplyser Romano.

Han tilføjer desuden, at parterne har været i dialog i de seneste uger, og Xavi har også selv givet udtryk for at han gerne vil tilbage.

Foruden Xavi, så nævnes Belgiens landstræner Roberto Martinez også som en mulighed, men den tidligere Barca-profil er altså førsteprioriteten netop nu.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE