Fabrizio Romano: Chelsea går all in på VM-vinder

0
Enzo Fernandez

Foto: Shutterstock

Chelsea har allerede hentet syv spillere i januar, men nu vil de gå all in for også at sikre sig Benfica-profilen Enzo Fernández. Det melder Fabrizio Romano.

Mykhaylo Mudryk, Noni Madueke, Benoit Badiashile, David Datro Fofana, Joao Félix.

Det er blot nogle af de spillere, som Chelsea allerede har hentet ind i januar-transfervinduet, men de er på ingen måde færdige endnu.

Således beretter Fabrizio Romano, at Chelsea nu vil gå all in på at hente Enzo Fernández fra Benfica.

Ifølge transferguruen har The Blues genoptaget jagten på midtbanespilleren, efter man tidligere er blevet afvist.

Nu har Todd Boehly og co. sat adskillige personer på opgaven om at hente den argentinske landsholdskomet, lyder det.

Der har tidligere været meldinger om, at Enzo Fernández koster et godt stykke over 800 millioner kroner.

I denne sæson har den 22-årige argentiner samlet set spillet 29 kampe for Benfica, hvor det er blevet til fire mål og syv assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE