
Foto: Manchester United
Ifølge det engelske medie Sky er Radamel Falcao tæt på at skifte til Premier League-mestrene Chelsea på en lejeaftale gældende for den kommende sæson.
Sidste år var det noget af et scoop, da Manchester United sikrede sig den hotte angriber Radamel Falcao på en lejeaftale med købsoption.
Siden da kølnede begejstringen for den colombianske skarpskytte noget så gevaldigt i Manchester, som ikke ønskede at udnytte købsoptionen. Men nu vil en anden engelsk topklub gerne have ham i truppen.
Det gælder nemlig de engelske mestre Chelsea, der skal have udfyldt et tomrum fra legenden Didier Drogba, som stoppede i klubben efter sidste sæson. Det skriver Sky Sports.
Og den 29-årige Falcao skulle være særdeles interesseret i at blive i den engelske liga. Her formåede han at score fire gange i 26 ligakampe for United i sidste sæson.
Radamel Falcao er på kontrakt med AS Monaco.