FC Barcelona-stopper: Jeg var i dialog med Lyon

0

FC Barcelona-stopper: Jeg var i dialog med Lyon

Foto: Shutterstock

FC Barcelonas franske stopper Samuel Umtiti beretter, at han var i dialog med sin tidligere klub Lyon i sommerens transfervindue. 

Den 26-årige midterforsvarer Samuel Umtiti er kommet ud i kulden i FC Barcelona, hvor han ikke har spillet så meget i de seneste par sæsoner.

Franske Umtiti udtaler nu, at han i sommerens transfervindue var i dialog med Ligue 1-klubben Lyon, som han skiftede til FC Barcelona fra tilbage i 2016.

“Lyon er min klub, og det er min by. Det er et hold, der har givet mig muligheden for at spille i Europa, i Barcelona og på det franske landshold. Der var en dialog med dem i transfervinduet, men der var aldrig noget konkret med klubben,” fortæller Samuel Umtiti til Canal Football Club.

Skadesplagede Umtiti spillede blot 18 kampe i sidste sæson, og i indeværende sæson har han endnu ikke spillet, fordi han blandt andet blev smittet med coronavirus.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE