FC København afviser millionbud på Zanka

0

FC København afviser millionbud på ZankaIfølge B.T. har FC København afvist et bud på 22,5 millioner kroner på Mathias “Zanka” Jørgensen fra PSV Eindhoven.

FC København har ifølge B.T. modtaget et bud på centerforsvareren Mathias “Zanka” Jørgensen, som lyder på 22,5 millioner kroner.

Men ledelsen har prompte afvist buddet, der blev givet af den hollandske storklub PSV Eindhoven.

“Der har netop været konkret henvendelse på Mathias. Af respekt for de involverede parter vil jeg ikke kommentere på navne, men det er en klub, som Mathias meget gerne vil til, desværre tror jeg ikke, det kommer til at ske. FCK har sagt nej,” fortæller Zankas agent, Darryl Powell, til avisen.

Zanka har kun et år tilbage af sin aftale, men det afholder altså ikke FCK fra at afvise tilbud på den unge løve.

Holdet har allerede givet afkald på en række af profilerne fra sidste sæson, og derfor vil man gøre alt, for at holde på de resterende, forklarer sportsdirektøren.

“Med afgangen af en del spillere samt William Kvist bliver det noget nær umuligt at hente spillere i FC København denne sommer. Og den politik kommer ikke til at ændre sig i løbet af transfervinduet,” siger sportsdirektør Carsten V. Jensen til B.T.

“Selvfølgelig er der undtagelser, og det er da altid en overvejelse, hvis vi bliver mere end kompenseret for spilleren. Det er jo altid en overvejelse at tjene penge,” slutter sportsdirektøren, som også fastslår, at Zanka er en af de mest rutinerede spillere i truppen, trods sin unge alder.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE