FC København skal have Unibet på brystet

0
FC København skal have Unibet på brystet

Foto: Unisport

Superliga-storklubben FC København skal fra sommer have Unibet på brystet som ny sponsor i stedet for Carlsberg, som dog fortsat vil være hovedsponsor. 

FC København skal have ny sponsor på brystet af deres trøjer, hvor Unibet fra sommer bliver ny hovedpartner. Det bekræfter FCK på deres hjemmeside.

Den nye aftale betyder, at adidas, Carlsberg og Unibet fremover vil være hovedpartnere i FC København.

Unibet rykker ind på brystet af FCK-trøjen på en aftale frem til 2023 med mulighed for forlængelse, mens Carlsberg vil være at finde på ærmet i stedet.

“Vi er utroligt stolte over den her nye aftale, hvor Unibet hæver deres engagement markant og dermed bliver ny officiel trøjesponsor i F.C. København,” udtaler direktør Lars Bo Jeppesen ifølge klubbens hjemmeside og uddyber:

“Det giver os de bedste forudsætninger for virkelig at løfte klubben sammen. Samtidig er det en stor glæde for os, at det netop er Unibet, der gennem så mange år har støttet og været loyale overfor FCK, som vi nu får på brystet. Det understreger deres store engagement i klubben,” lyder det fra direkøren.

FCK ligger i skrivende stund nummer 4 i Superligaen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE