Belgiske Steve De Ridder er blevet udlejet til klubben Zulte Waregem. Og efter en skuffende første sæson i FCK overvejer han muligheden for at blive i Belgien.
Den belgiske offensivspiller, Steve De Ridder, havde en skuffende første sæson i FC København. Han var Ståle Solbakkens første køb som manager, men det ændrede ikke på, at han aldrig rigtig fandt formen i København.
Han blev derfor udlejet til belgiske Zulte Waregem, hvor han i denne sæson har scoret 4 mål i 16 kampe. Dette er vel at mærke mere, end han scorede i FCK på en sæson. Nu håber De Ridder på, at han kan blive i Belgien.
“Selvfølgelig vil jeg gerne blive her. Jeg har det godt her og føler mig tryg. Men der er tre parter involverede – jeg er den ene, og Zulte Waregem og FC København er de to øvrige. Det er nu op til dem at forsøge at blive enige.”Udtalte De Ridder til Het Nieuwsblad.
Steve De Ridder har angiveligt en købsoption på omkring 7,5 millioner kroner.