FCK-sportsdirektør: Vi sælger ingen

0

FCK-sportsdirektør: Vi sælger ingenFC Københavns sportsdirektør Carsten V. Jensen benægter, at man har tænkt sig at sælge spillere, efter at man røg ud af Europa League.

FC København måtte torsdag erkende, at deres eventyr i Europa League blev en kortere fornøjelse end man havde håbet.

På trods af at man ikke tjener yderligere på Europa League, så betyder det dog ikke, at man vil skille sig af med nogle spillere, fastslår FC Københavns sportsdirektør Carsten V. Jensen.

“Det er ikke sådan, vi tænker. Vi bygger altid ting op til at skulle blive bedre og bedre. De ting, vi kommer til at foretage os, kommer ikke til at ske på baggrund af, at vi er ude af Europa eller på grund af en tabt kamp. Så det har absolut ingen indflydelse,” forklarer Carsten V. Jensen til Ekstra Bladet, og han uddyber:

“Jamen, hvis folk tænker det (at truppen skal være smallere, red.), så tager de fejl. Dem, der har forsøgt sig før, ved godt, hvordan det er i København. Vi er ikke en klub, der er på markedet for at sælge spillere. Det gør vi kun, hvis der er en rigtig god grund til det, og den grund den knitrer. Så nej, vi er ikke på markedet for at sælge spillere. Men det er et åbent og frit marked. Vi tager telefonen, og vi svarer pænt. Men det bliver mindst lige så svært at hente spillere i København som før.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE