FCM-formand om Sisto-salg: Dyreste i historien

0

FC MidtjyllandFC Midtjyllands bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen, vil ikke røbe prisskiltet på Pione Sisto, men afslører, at han bliver den dyreste i klubbens historie.

FC Midtjylland har sendt bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen, og sportsdirektør, Claus Steinlein, til London, hvor interesserede købere til Pione Sisto er blevet inviteret til forhandlingsbordet.

Endnu er intet konkret kommet ud af det, men stortalentet vil næppe være at finde på heden i næste sæson af den grund.

I stedet vil ulvenes bankbog nok tælle et par ekstra millioner, og Rasmus Ankersen forventer da også, at Sisto bliver det dyreste salg i klubbens historie.

”Der er blevet nævnt mange tal, men jeg vil ikke sige, hvad vi mener, han er værd. Så afslører jeg for meget over for eventuelle købere. Men det er klart, at jeg forventer, at han bliver den dyreste spiller i vores historie, hvis han ryger af sted i løbet af sommeren.”

”Men det er ikke kun engangsbeløbet, vi vurderer. Kommer han til den rigtige klub, og vi får 10, 15 eller 20 procent af næste salg, kan det vise sig at være rigtig mange millioner værd for os – med Pios Sistos alder og potentiale in mente. Vi er ude efter den bedste pakke løsning,” fortæller bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen, til BT.

Indtil videre er 20-årige Sisto især blevet sat i forbindelse med Borussia Dortmund, FC Porto og Ajax.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE