Fenerbahce har i dag sikret sig den serbiske kantspiller Milos Krasic, der røg ud i kulden i Juventus under træner Antonio Conte. Han får fire år i klubben.
Det lykkedes endelig for Juventus og Krasic at skilles, da ingen af disse ønskede hinanden mere. 27-årige Krasic var helt ude i kulden, efter at træner Antonio Conte tiltrådte.
Den hurtige kantspiller føler aldrig at han fik chancen under mestertræneren. Nu prøver han lykken i tyrkiske Fenerbahce.
Den tyrkiske mesterklub betaler omkring 50 millioner kroner for Krasic, der kom til Juventus fra CSKA Moskva i 2010 og startede som lyn og torden i zebratrøjen. Men han blev aldrig den nye Pavel Nedved, som klubben håbede på og lidt efter lidt røg Krasic ud af startelleveren.
Dette har igennem de sidste par transfervinduer fået flere klubber interesseret – blandt andet Tottenham og Chelsea. Men et skifte blev det aldrig til for Krasic. Nu har Fenerbahce så sikret sig serberen, der scorede 7 mål for Juventus i sin debutsæson.
Milos Krasic får en fireårig kontrakt i Fenerbahce.