Fernando Torres: Gerrard støttede mit Chelsea-skifte

0

Steven GerrardSteven Gerrard støttede Fernando Torres i sit Chelsea-skifte, afslører spanieren til engelske The Sun. 

Fernando Torres stod i 2011 over for en upopulær beslutning, da Chelsea kom med et enormt bud på Liverpool-bomberen.

Spanieren valgte at bytte Anfield Road ud med Stamford Bridge til stor frustration for en del fans, men nu afslører han, at han fik støtte af Liverpool-ikonet Steven Gerrard i sin beslutning.

”Én spiller har haft større indflydelse på mig end nogen anden, og det er Steven Gerrard. Han ændrede min karriere, mine ambitioner, min lyst til at vinde. Han ændrede alt.”

”Selv da jeg fik tilbuddet om at forlade Liverpool, fortalte han mig, at jeg skulle tænke på mig selv. At jeg skulle gøre, hvad der var bedst for mig, for jeg havde intet at bevise,” siger Fernando Torres til The Sun.

Fernando Torres lavede imponerede 81 mål i 142 kampe for Liverpool, men eventyret i Chelsea blev aldrig en succes for angriberen, der nu er at finde i barndomsklubben Atletico Madrid.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE