Feyenoord-træner: Arnesen var i dialog med Kudus-lejr

0

Mohammed Kudus - Ajax Amsterdam

Foto: AFC Ajax

I foråret ville Frank Arnesen ifølge Feyenoord-træner Dick Advocaat gerne hente Mohammed Kudus til klubben, men så kom corona-krisen pludselig.

Den hollandske storklub Ajax sikrede sig i sommer kometen Mohammed Kudus i FC Nordsjælland, men inden da havde en anden hollandsk klub også unge Kudus i kikkerten.

Ifølge Feyenoord-cheftræner Dick Advocaat, var danske Frank Arnesen, der er klubbens sportsdirektør, nemlig i kontakt med Kudus’ rådgivere.

“I februar ville vi i hver kæde gerne hente en spiller, der var bedre, end det vi havde. Frank Arnesen talte for eksempel med rådgivere til Mohammed Kudus, der er skiftet til Ajax. Men så kom corona-krisen, og Feyenoord måtte mestendels sørge for, at vi kunne holde alle i arbejde,” fortæller Advocaat til Algemeen Dagblad.

20-årige Mohammed Kudus har i Ajax pådraget sig en alvorlig skade, der holder offensivspilleren ude af resten af året.

Kudus nåede at spille blot fire kampe, score et mål og lave tre assists for Ajax før skaden.

Medie: Fem midtstoppere er på listen i Liverpool
Mulig Barca-præsident: Vil have Pep Guardiola tilbage

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE