Frazier Campbell skal spille Cardiff op i Premier League

0

Sunderland FCDen 25-årige angriber Frazier Campbell forlader Premier League og Sunderland til fordel for Cardiff i Championship. Han får tre et halvt år hos førerholdet.

Kun 72 kampe over de sidste fire år er status for Frazier Campbell siden han i 2009 kom til Sunderland fra Manchester United.

Den 25-årige angriber har nu forladt Martin O’Neills Sunderland for at skifte til Cardiff, som i øjeblikket fører Championsship med 60 point efter 28 kampe.

Frazier Campbell får en tre og et halvt år lang kontrakt hos waliserne, så den varer frem til sommeren 2016. Her skal han tage kampen op med bl.a. Craig Bellamy og Heidar Helguson .

Campbell har i denne sæson spillet 15 kampe for Sunderland, men kun formået at score et mål. Salget skal åbne op for et muligt køb af Swanseas Danny Graham.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE