Fulham fyrer manageren og ansætter Ranieri

0
Fulham fyrer manageren og ansætter Ranieri

Foto: shutterstock.com

Fulham meddeler i dag, at de har fyret Slavisa Jokanovic som manager. I stedet overtager den rutinerede italiener Claudio Ranieri styringen.

En dårlig sæsonstart for Fulham i Premier League får nu konsekvenser for manager Slavisa Jokanovic.

Fulham meddeler nemlig i dag, at han er blevet fyret. Samtidig har klubben udnævnt deres nye manager – og det er velkendt herre.

Således er Claudio Ranieri, der tidligere har vundet Premier League med Leicester, ny manager i klubben, hvilket glæder den rutinerede italiener.

“Det er en ære at få muligheden for at stå i spidsen for Fulham, en fantastisk klub med tradition og historie. Målet i Fulham bør aldrig være at akkurat overleve i Premier League,” siger Ranieri til Fulhams hjemmeside.

67-årige Ranieri, der senest har været cheftræner i franske Nantes, skal forsøge at få Fulham væk fra sidstepladsen, som de i øjeblikket indtager i Premier League.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE