Officielt: Tottenham ansætter De Zerbi

0
Roberto De Zerbi

Foto: Shutterstock

Tottenham Hotspurs ledelse har nu udpeget Roberto De Zerbi som manden, der skal få klubben tilbage på ret køl i Premier League.

Tottenham Hotspur har erstatningen for Igor Tudor på plads.

Valget på klubbens nye manager er faldet på Roberto De Zerbi, der er blevet udstyret med en længerevarende kontrakt.

I øjeblikket ligger Spurs på en 17.-plads i Premier League, hvor de blot har et point ned til nedrykningsstregen.

Danske Thomas Frank blev udnævnt som manager i sommeren 2025, men han blev fyret i februar måned i år, hvorefter Igor Tudor overtog for en kort bemærkning.

46-årige De Zerbi har senest stået i spidsen for franske Marseille. Han forlod klubben i februar måned i år. Før dette var han manager i Brighton.

Tottenham bliver italienerens niende klub i trænerkarrieren.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE