Fyret PSV-angriber kan ikke hentes gratis

0

Fyret PSV-angriber kan ikke hentes gratisPSV Eindhovens fyrede angriber, Jonathan Reis, kan bestemt ikke hentes gratis. Den hollandske storklub vil have penge, hvis en anden klub ønsker at skrive kontrakt med ham.

PSV Eindhoven valgte søndag at fyre den blot 20-årige brasilianske angriber Jonathan Reis, fordi han var blevet afsløret i stofmisbrug.

Klubben har dog ikke tænkt sig, at hjælpe ham videre i karrieren på bedste vis, i stedet kræver de nu penge fra den klub, som ønsker, at skrive kontrakt med Reis.

Dermed benytter de den samme fremgangsmåde som Chelsea i sin tid benyttede, da de fik penge fra Juventus, der skrev kontrakt med Adrian Mutu, som ligeledes blev fyret.

”Vi har søgt informationer fra myndighederne, og vi har vores på det rene. Vi er berettiget til erstatning,” forklarer PSV’s direktør Jan Reker til De Telegraaf.

Jonathan Reis fik en fyreseddel, idet han ikke ønskede at lade sig behandle for sit misbrugsproblem.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE