FC Barcelonas succesfulde cheftræner, Josep Guardiola, skulle efter sigende være tæt på at kontraktforlængelse med klubben. Lønnen er på plads.
FC Barcelonas ledelse har været utroligt begejstrede for cheftræner Josep Guardiola, siden han overtog trænersædet i 2008.
I dag skriver den spanske avis, AS, at parterne er i færd med at forhandle en kontraktforlængelse på plads, og efter sigende skulle de allerede være enige om lønnen.
Dermed er der blot tale om marginaler, før FC Barcelona kan annoncere, at den 39-årige succestræner fortsætter.
Meget tyder på, at denne besked vil kunne meddeles kort inde i det nye år.