Gündogan afslører: Var tæt på United-skifte

0

Ilkay GündoganIlkay Gündogan var tæt på et skifte til Manchester United sidste sommer. Det faldt til jorden, og nu er den 25-årige tysker i stedet at finde i City.

Ilkay Gündogan har byttet Borussia Dortmund ud med Manchester City denne sommer, men klub-situationen kunne faktisk have været en ganske anden for den tyske midtbaneprofil.

Sidste år var han nemlig tæt på et skifte til en anden Manchester-klub, nemlig ærkerivalerne fra Manchester United. Det afslører han nu over for Sport360.

“Sidste år var et skifte til United tæt på, men alt forløb ikke, som jeg gerne ville. Måske var det ikke det rette tidspunkt, og i sidste ende besluttede vi, at jeg blev (i Dortmund, red.) og fornyede min kontrakt med et år mere.”

“Vi har hele tiden haft en løbende dialog med Dortmund og blev enige om, at jeg ikke forlod klubben gratis. Så jeg forlængede, og nu er alle glade for, hvordan det endte,” fortæller Ilkay Gündogan til Sport360.

25-årige Ilkay Gündogan har lavet en fireårig aftale med Manchester City.

Danskerklub atter på jagt: Har kontaktet Yussuf Poulsen
Brøndby kan miste Phiri: Forhandler med Rapid Wien

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE