
Foto: Shutterstock
Lørdag kunne den spanske sportsavis, Marca berette, at Real Madrid angiveligt havde forlænget kontrakten med stortalentet, Achraf Hakimi.
21-årige Hakimi har dog ikke forlænget sin kontrakt endnu, fastslår hans agent, Alejandro Camano.
Hakimi er i øjeblikket udlejet til Borussia Dortmund, og hans toårige lejeaftale udløber til sommer.
“Kontrakten med Real Madrid er stadig den, vi forhandlede i 2017, og den løber til 2022,” siger agenten Alejandro Camano til Spox.
Højrebacken har i sæsonen hidtil spillet 37 kampe med syv mål og ti assists til følge.