Historisk dyr TV-aftale i Bundesligaen

0

Historisk dyr TV-aftale i BundesligaenSky Deutchland betaler 4,7 milliarder kroner per år for Bundesliga-rettighederne fra 2013 til 2017.

Sky Deutchland har gennem de senere år haft rettighederne til at sende Bundesligaen på TV-platformen, mens Deutsche Telekom har siddet med rettighederne til mobilenheder og internettet.

Men fra 2013 frem til 2017 vil Sky Deutchland have samtlige rettigheder. Det er en realitet, efter at de har vundet en auktion om rettighederne i den kommende fireårige periode.

Gennemsnitligt vil Sky skulle betale ikke mindre end 4,7 milliarder kroner om året for rettighederne til alle platforme.

“Vi havde ikke regnet med dette resultat. Det overgår uden tvivl vores forventninger,” forklarer Christian Seifert fra den tyske divisionsforening til Bloomberg om den store TV-aftale.

Den nye aftale er så omfattende, at den indbringer klubberne hele 52 procent mere end den hidtidige TV-aftale.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE