Højbjerg drømmer stadig om Bayern-fremtid

0

Pierre-Emile HøjbjergPierre-Emile Højbjerg er på en lejeaftale i Augsburg for resten af sæsonen, men han håber stadig på en Bayern München-fremtid.

Pierre-Emile Højbjerg blev i denne uge udlejet til Augsburg, mens han samtidig forlængede sin kontrakt med Bayern München.

Og netop Bayern München har fortsat en høj prioritet for Højbjergs fremtid.

“Det er klart, at Philipp Lahm, David Alaba og Toni Kroos er gode eksempler. De gjorde det rigtig godt, da de vendte tilbage og spillede sig alle på holdet. Det er da også ønskescenariet for mig. Men nu er jeg i Augsburg. Jeg er hverken Philip, David eller Toni, men Pierre. Jeg forsøger at gå min egen vej. Og på nuværende tidspunkt er det bedst for mig at spille i Augsburg,” siger Højbjerg til Kicker ifølge b.dk.

Højbjerg tager dog ikke tilbage til Bayern München for enhver pris, fastslår hans agent Søren Lerby over for BT.

“Et halvt år og så snakkes vi ved i maj/juni måned og ser, hvordan det er gået, og hvordan det går med Bayern. Hvis Pierre skal tilbage, skal han jo spille, ellers kommer han ikke tilbage,” siger Højbjergs agent, Søren Lerby, til BT.

Ifølge Lerby var det Bayern München, der ønskede at lejeaftalen kun skulle gælde for resten af indeværende sæson i første omgang.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE