Den nye mand, der skal varme trænersædet i Hoffenheim er 43-årige Marco Kurz. Han erstatter dermed den nyligt fyrede Markus Babbel.
Hoffenheim har haft en skuffende sæson i forhold til klubbens og dens fans ambitioner.
Det fik da også konsekvenser for klubbens hidtidige cheftræner Markus Babbel, der blev fyret.
Men i dag blev den nye cheftræner annonceret. Der er tale om 43-årige Marco Kurz, som senest har stået i spidsen for Kaiserslautern.
Hoffenheim har ikke informeret om, hvor lang kontrakten er, men ifølge Kicker skulle det være en præstationsbetinget kontrakt, der løber frem til 2014.
Status er lige nu, at klubben ligger på en 16.-plads i Bundesligaen, hvilket betyder, at de skal spille om nedrykningsplayoff, hvis de ender der, når sæsonen er slut.