Huntelaar vil lokke van der Vaart til Schalke 04

0

Huntelaar vil lokke van der Vaart til Schalke 04Fodbold-Transfers.dk kunne i onsdags berette om, at Rafael van der Vaart var ønsket i Schalke 04. Sagen har nu taget en spændende drejning. 

At skifte Tottenham ud med Schalke 04 virker ikke som det mest logiske skifte. Alligevel kan Rafael van der Vaart i sommerpausen tage springet fra toppen af Premier League til toppen af Bundesligaen.

Ifølge Bild forsøger van der Vaarts landsmand, Klaas-Jan Huntelaar, der netop spiller i Schalke 04, at lokke van der Vaart til Gelshenkirchen.

Og Klaas-Jan Huntelaar er heller ikke i tvivl: Rafael van der Vaart er ikke nogen dårlig spiller.

”Jeg vil ikke blande mig i klubbens politik. Men Rafael er en stor spiller, som kan hjælpe alle hold,” udtaler Schalke 04’s topscorer til Bild.

Bild mener samtidig, at van der Vaart muligvis gerne vil skifte til Schalke 04, da tyskerne har mulighed for at spille Champions League i næste sæson, mens Tottenham må nøjes med Europa League.

Rafael van der Vaart og Klaas-Jan Huntelaar har begge en fortid hos Ajax Amsterdam, dog uden at de på noget tidspunkt har spillet sammen i den hollandske storklub.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE