
Hvis du selv har spillet eller stadigvæk spiller fodbold, så er der stor chance for, at du har prøvet at spille og træne fodbold indendørs – måske har du endda spillet indendørs fodboldturneringer. Men hvorfor er det egentlig, at indendørstræning er blevet så stor en del af den moderne fodboldtræning? Det undersøger vi i denne artikel, så hvis du er en fodboldfanatiker ligesom os, så læs med.
Træning året rundt
Når vinteren kommer, sneen begynder at falde og temperaturen når under frysepunktet, så er det hverken optimalt eller hensigtsmæssigt at træne udenfor. Jorden bliver stenhård og spillerne hundefryser, hvilket gør det svært at træne regelmæssigt, og det kan påvirke spillernes fokus og føre til skader. Det er her, hvor indendørstræningen kommer ind i billedet. For hvis man ikke vil være afhængig af, hvordan vejret er udenfor, så er det essentielt at kunne træne indendørs, så spillernes form og teknik kan holdes ved lige året rundt.
Forbedrer spillernes tekniske evner
En af de andre årsager til, at indendørstræning er en stor del af moderne fodboldtræning, er fordi det er med til at forbedre spillernes tekniske evner. Indendørsbanerne er ofte mindre, hvilket betyder, at spillet er tættere og mere intenst. De små indendørsbaner er også mere krævende for spillerne, da de skal være mere fokuserede, fordi en teknisk fejl kan koste dyrt, når banen ikke er større.
Derudover tvinger det hurtige spiltempo også spillerne til at tænke hurtigt og træne deres pasningsspil. Når man træner indendørs, så kan man også spille det velkendte spil Futsal. Det er blandt andet noget, som Brasilien er kendt for at være gode til. Spillere som Rivaldo, Ronaldinho, Neymar og senest Vinicius Junior fra Real Madrid, er blandt de bedste og mest teknisk dygtige spillere fra Brasilien. De er vokset op med at spille sambabold i gaderne, hvor de er blevet eminente til at drible, tænke hurtigt og aflevere. Det er nogle af de færdigheder, som gjorde dem til nogle af verdens bedste fodboldspillere.
Det er måske at sætte forventningerne højt, hvis man regner med, at indendørs fodboldtræning kan gøre hele holdet så gode, at de når de brasilianske stjerners niveau, men det er uden tvivl noget, som kan forbedre hele holdets tekniske færdigheder, fokus og ikke mindst deres pasningsspil.
Det er dog også vigtigt at have de rigtige sko, når man skal træne fodbold indendørs. De fodboldstøvler, som du bruger på græsset, er ikke ligefrem brugbare – i stedet for kræver det nogle flade sko, som har et godt greb, så du ikke glider rundt på gulvet. Samtidig skal de også være behagelige og nemme at bevæge sig med, så du kan drible, lave hurtige vendinger og sprinte uden problemer.
Her er en af de mest populære og mest ikoniske valg adidas indendørssko. Særligt de kendte Adidas Original Spezial er populære blandt fodboldspillere, som spiller indendørs fodbold. Det skyldes netop, at sålen har et godt greb, så du ikke glider rundt. Samtidig er de også meget behagelige og nemme at drible, aflevere og løbe med.
Socialt aspekt
Som tidligere nævnt har vejret stor betydning for, hvorvidt man kan træne eller ej – derfor er indendørstræning blevet en stor del af moderne fodboldtræning. Der er dog også andre fordele ved indendørs fodboldtræning. Noget af det vigtigste, og til tider oversete aspekt af fodbold, er det sociale. Ens holdkammerater ender ofte med at blive ens gode venner, da man tilbringer rigtig meget tid sammen, vinder og taber sammen og hygger efter træning, hvor der er rig mulighed for at få en god snak. Derfor er det ærgerligt, at nogle hold ikke kan træne året rundt, hvis de ikke har en indendørsbane til rådighed.
Den manglende mulighed for at træne kan være med til at gøre, at nogle på holdet falder fra og forlader holdet, da de mister gnisten eller kontakten til de andre spillere. Derudover kan det også være skadeligt for kemien på holdet, spillernes form og tekniske færdigheder. Disse faktorer har også ultimativt stor betydning for, hvordan holder præsterer på banen. Derfor skal det sociale aspekt i fodbold ikke glemmes. Det er også en af de store årsager til, at det er vigtigt at have muligheden for at træne indendørs, så de sociale relationer og kemien på holdet vedligeholdes.
Konklusion
Så hvorfor er indendørstræning en stor del af moderne fodboldtræning? Det er den først og fremmest, fordi det gør det muligt at træne året rundt, så man ikke bliver nødt til at aflyse træninger pga. sne, slud eller lignende. Derudover er indendørsbanerne mindre end de klassiske græsbaner, som man spiller på udenfor. Det er med til at forbedre spillernes tekniske færdigheder – såsom at drible, lave hurtige vendinger og tænke hurtigt. Det vil ultimativt også få en positiv betydning for holdets generelle niveau. Hertil er det dog vigtigt at huske på, at man skal have udstyret i orden, før man begynder at træne indendørs.
Det er vigtigt at have nogle sko, som har en flad sål, der også har et godt greb – det gør det markant nemmere at spille indendørsfodbold, da du nemmere kan drible, aflevere og løbe. Her er Adidas indendørssko særligt gode. Sidst, men ikke mindst, så er det sociale aspekt også en af årsagerne til, at indendørstræning er blevet en stor del af moderne fodboldtræning. Det er særligt, fordi det vedligeholder spillernes sociale relationer og styrker kemien på holdet, så der ikke er nogle, der falder fra og forlader holdet henover vinteren.