Real Madrids klubikon, den 32-årige målmand Iker Casillas, fortæller nu, at hans fodboldfremtid er på plads.
Real Madrids Iker Casillas har ikke fået fuld spilletid i denne sæson, hvor han har stået i skyggen af Diego Lopez, der har gjort det stabilt i Real Madrid-målet.
Derfor har der længe været tvivl om, hvorvidt Casillas ville blive i Kongeklubben og kæmpe for sin plads. Det har spanieren nu besluttet sig for.
“Hver dag opstår der nye rygter og nye informationer, men jeg tilhører Real Madrid, som er klubben i mit hjerte,” fortæller Casillas til AS og uddyber:
“Jeg vil fortsætte her, og min beslutning er at blive i klubben. Jeg vil vinde den 10. Champions League-titel og flere pokaler og titler her.”
“Men jeg kommer til at forlade klubben inden ti år. Lige nu elsker jeg at være i Madrid, men om fem-seks år må vi se, hvad der sker,” fastslår 32-årige Casillas.
Iker Casillas har blandt andet været jagtet af Paris Saint-Germain, Manchester City, Monaco og Arsenal.
Derudover har der også været et vildt rygte om, at han ville skifte til ærkerivalerne FC Barcelona.
1 kommentar
Godt Casillas bliver i konge klubben