Inter-direktør: Vil ikke forhindre et Eriksen-skifte

0
Inter-direktør: Vil ikke forhindre et Eriksen-skifte

Foto: Shutterstock

Inter-direktør Beppe Marotta vil ikke forhindre et skifte til sine spillere, heriblandt danske Christian Eriksen, hvis de beder om det.

Den 28-årige danske landholdsprofil Christian Eriksen er som bekendt meget langt fra regelmæssig spilletid i Inter, efter han skiftede dertil fra Tottenham.

Inter-direktør Beppe Marotta udtaler, at Eriksen ikke har bedt om et skifte endnu, og at Serie A-storklubben ikke vil være en stopklods, hvis Eriksen eller andre spillere vil væk fra Inter.

“Antonio Conte har svaret på dette spørgsmål så mange gange. Jeg vil tilføje, at vi selvfølgelig ikke ønsker at holde på en spiller, hvis han gerne vil væk. Vi skal vurdere situationen, men lige for tiden er Eriksen tilgængelig for holdet,” forklarer Marotta til Sky Italia og tilføjer:

“Eriksen har ikke indgivet et ønske om at smutte, men vi løser det, når tiden er inde,” lyder det fra Inter-bossen.

Christian Eriksen har spillet bare syv kampe for Inter i indeværende sæson.

Hans kontrakt med klubben løber frem til sommeren 2024.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE