Inter: Eriksen er tilbage – han har det forrygende

0
Inter: Eriksen er tilbage - han har det forrygende

Foto: Shutterstock

Inter kunne i dag annoncere den glædelige nyhed, at Christian Eriksen er tilbage i klubben, og er i topform fysisk og psykisk.

Inter Milan kunne i dag præsentere en nyhed, som mange har ventet længselsfuldt på.

Nemlig at Christian Eriksen er tilbage i klubben, efter at han kollapsede i Parken under Danmarks EM-åbningskamp mod Finland for cirka to måneder siden.

Eriksen var onsdag morgen på besøg på klubbens træningsanlæg Suning Training Center, hvor han hilste på sine holdkammerater samt den nye cheftræner Simone Inzaghi.

Inter oplyser, at Eriksen er i fremragende form både fysisk og psykisk.

Planen er, at han skal fortsætte sit genoptræningsprogram, som danske læger i København har lagt for ham.

De danske læger vil koordinere al den kliniske opfølgning og konsekvent holde det medicinske personale hos FC Internazionale Milano informeret, skriver klubben.

Serie A har tidligere meldt ud, at Eriksen ikke må spille den den pacemaker, som han har fået indopereret.

Det betyder, at hvis den skal være indopereret permanent, så skal Eriksen finde en ny klub, hvis han vel at mærke vil fortsætte karrieren.

Såfremt pacemakeren er midlertidig vil han altså kunne fortsætte med at spille for Inter i den bedste italienske række, Serie A.

Officielt: Van Gaal er tilbage som landstræner
Medier: Chelsea forhøjer Romelu Lukaku-bud

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE