John Terry afslører: City ville have mig

0

John Terry afslører: City ville have migJohn Terry afslører, at Manchester City bød på ham tilbage i 2009. Chelsea ville dog ikke slippe forsvarsspilleren.

John Terry har spillet hele sin karriere i Chelsea og er efterhånden lidt af en legende på Stamford Bridge.

Det kunne dog have set helt anderledes ud. Da Manchester City kom til penge tilbage i 2009, prøvede de nemlig at lokke forsvarsspilleren til Etihad.

“De bød 300 millioner kroner på mig i 2009, men Chelsea takkede nej,” siger John Terry til Daily Mail og tilføjer:

“Jeg havde et møde med Roman (Abramovich, red.) om det. Jeg sagde til ham, at hvis klubben accepterede tilbuddet, var det som at fortælle mig, at den ikke ville have mig.”

“Så ville jeg ikke have andre valg end at forlade Chelsea. Men hvis klubben ikke accepterede tilbuddet, var det at fortælle mig alt, hvad jeg ville vide. Chelsea takkede nej – det var det,” slutter forsvarsspilleren.

34-årige John Terry har i denne sæson spillet 10 Premier League-kampe for The Blues. Hans kontrakt udløber til sommer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE