
Foto: Shutterstock
Ajax er klar til at sælge midtstopperen Perr Schuurs til Premier League-vinderne fra Liverpool. Det er De Telegraaf-journalisten Mike Verweij helt sikker på.
21-årige Perr Schuurs var til prøvetræning hos Liverpool tilbage i 2018, men valgte at forlade Fortuna Sittard for fordel for Ajax i stedet.
Nu er vejen for et skifte til The Reds dog banet for den talentfulde stopper, som i rosende vendinger bliver sammenlignet med Juventus’ Matthijs de Ligt.
De Telegraaf-journalisten Mike Verweij bekræfter, at unge Schuurs er ét af navnene på Liverpools liste over mulige forstærkninger, og Ajax skulle have givet grønt lys til et salg, hvis manager Jürgen Klopp og co. beslutter sig for at byde til januar.
“Ajax kræver €30 millioner (ca. 223 millioner kroner, red.) for ham, men får deres sportsdirektør Marc Overmars chancen for at sælge, gør han det øjeblikkeligt,” udtaler Verweij i en podcast for De Telegraaf og tilføjer:
“Efter første gruppespilskamp mod Liverpool, var Liverpools delegation meget imponerede over ham. Han er på listen over deres kandidater til midterforsvaret,” lyder det fra journalisten.