
Foto: Shutterstock
London-klubben Chelsea har en meget lang liste over spillere, de ønsker at bringe til Stamford Bridge for at forstærke truppen. Det melder David Ornstein.
Chelsea har brugt kolossale summer på nye spillere de seneste år, og til sommer har man pengepungen klar igen.
David Ornstein melder således, at The Blues kigger på en lang række spillere til både angreb, kanterne og forsvaret.
Førsteprioriteten skulle være at sikre sig en ny angriber, og her nævnes Hugo Ekitike, Benjamin Šeško og Liam Delap.
På kanterne kigger Chelsea blandt andre på Alejandro Garnacho fra Manchester United og Nico Williams fra Athletic Bilbao.
Dertil overvejer man adskillige midterforsvarere, deriblandt Murillo, Marc Guehi, Jarrad Branthwaite og Dean Huijsen.
Der kan dermed være lagt op til en særdeles travl og dyr sommer for Chelsea, der indtager en aktuel 7. plads i ligaen.
Holdet møder Fulham udebane søndag eftermiddag.