
Foto: Shutterstock
Liverpool kan miste stjernespilleren Trent Alexander-Arnold til Real Madrid, og hans afløser kan de muligvis have fundet i London-klubben Chelsea.
Real Madrid meldes på jagt efter en ny højreback.
I den forbindelse skulle Trent Alexander-Arnold være et emne, og skulle han smutte, skal Liverpool have fundet en afløser.
Og det kan ende med at blive en Chelsea-spiller.
Det melder Simon Phillips.
Ifølge journalisten har Liverpool således rettet kikkerten mod Malo Gusto, der gør sig som højreback i Chelsea.
Arne Slot og co. er dog ikke alene om interessen i den 21-årige franskmand, som også bliver jaget af Manchester City.
Selvom Malo Gusto tiltrækker sig stor interesse, skulle Chelsea ikke have umiddelbare planer om at slippe ham.
I denne sæson har backen samlet set optrådt 14 gange for The Blues, hvor det er blevet til to assists.
Hans kontrakt med klubben løber helt frem til sommeren 2030.