
Foto: Shutterstock
Den danske landsholdsspiller Kasper Dolberg er meget tæt på at få ophævet sin lejeaftale med Sevilla for at skifte til tyske Hoffenheim i stedet.
Igennem efterhånden længere tid har der svirret rygter om, at Sevilla ønsker at ophøre lejeaftalen med 25-årige Kasper Dolberg.
Den Nice-ejede angriber har ikke fået meget spilletid i La Liga-klubben, og nu ser hans exit ud til at blive en realitet.
Men danskeren er ikke på vej retur til Nice, for han er meget tæt på at forlade Sevilla med henblik på at rykke til Hoffenheim.
Det skriver den anerkendte transferjournalist Gianluca Di Marzio på sin hjemmeside.
Nice er ved at ophæve lejekontrakten for at sende Dolberg til Bundesliga-klubben, hvor landsmændene Jacob Bruun Larsen og Robert Skov spiller.
I denne sæson har Dolberg samlet set optrådt otte gange for Sevilla, hvor det er blevet til et enkelt oplæg til mål.