
Foto: Shutterstock
Liverpool-legenden Steven Gerrard er cheftræner for saudiarabiske Al-Ettifaq, og til januar vil han forsøge at bringe Christian Eriksen til klubben.
Christian Eriksen har ikke haft den bedste sæsonstart i Manchester United.
Skader og øget konkurrence har gjort det svært for danskeren at få regulær spilletid, og pilen kan derfor pege mod et exit.
I den forbindelse har Saudi-Arabien været nævnt som en mulig destination, og nu meldes der om konkret interesse.
Ifølge Ekrem Konur er Al-Ettifaq nemlig ude efter at hente den danske landsholdsspiller.
Klubbens cheftræner, Steven Gerrard, skulle således ønske at bringe Eriksen til klubben allerede til januar.
Her er saudiaraberne efter sigende klar til at betale i omegnen af 150 millioner kroner for den 31-årige midtbanespiller.
I indeværende sæson har Christian Eriksen spillet 11 kampe i Premier League, hvor han har bidraget med et mål og en assist.
Hans kontrakt med United udløber i sommeren 2025.