
Foto: Shutterstock
Liverpool er efter sigende interesserede i at hente den marokkanske landsholdsprofil Sofyan Amrabat, som til daglig tørner ud for Fiorentina.
Marokko har efter nogle solide præstationer formået at kvalificere sig til ottendedelsfinalerne ved VM i Qatar, og det har Sofyan Amrabat en stor aktie i.
Den centrale midtbanespiller har været en bærende profil for Marokko, og det er blevet bemærket.
Sky Sports-journalist Florian Plettenberg beretter således, at Fiorentina-spilleren er på blokken i Liverpool.
Der er efter sigende ikke konkrete forhandlinger endnu, men prisen ligger på over 30 millioner euro, lyder meldingen.
Det svarer til mere end i omegnen af 223 millioner danske kroner.
Foruden 26-årige Amrabat holder Liverpool også fortsat skarpt øje med Jude Bellingham og Moises Caicedo.
I denne sæson har 26-årige Sofyan Amrabat optrådt 13 gange i Serie A, hvor det dog hverken er blevet til mål eller oplæg.
Hans kontrakt med Fiorentina udløber i 2024.