Journalist: Klopp vil have italiensk EM-stjerne

0
Journalist: Klopp vil have italiensk EM-stjerne

Foto: Shutterstock

Liverpool-manager Jürgen Klopp er angiveligt ude efter den italienske landsholdsspiller Lorenzo Insigne, som har præsteret stærkt til EM-slutrunden. 

Der har igennem længere tid været rygter om, at Liverpool lurede for at forstærke deres ellers stjernespækkede offensiv, og de rygter bliver der nu pustet nyt liv i.

I hvert fald melder journalisten Fabio Santini, at The Reds holder skarpt øje med den 30-årige Napoli-stjerne Lorenzo Insigne.

Offensivspilleren er i skrivende stund til EM med Italien, hvor han har spillet en afgørende rolle på det solide mandskab, som nu har spillet sig i finalen.

Napoli-profilen er netop gået ind i det sidste år af sin Napoli-aftale, og han koster angiveligt omkring 42 millioner pund, svarende til ca. 363 millioner kroner.

Insigne har spillet ungdomsfodbold i Napoli og har siden 2012 været en fast bestanddel af Serie A-storklubbens førstehold.

Her er det indtil videre blevet til 397 kampe, 109 mål og 85 assists for italieneren.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE